Menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solsorten

Sol og sommer

Solsorten og jeg på Als. Foto Jyske Vestkysten ©.

Mursejleren og jeg var på vej til marked i Døllefjelde, på vejen besøgte vi min datter Nadia i Roskilde. Pengekassen var slunken, så jeg foreslog at vi tog en tur ind på Strøget i København for at tale med Hr. og Fru Danmark . Vi tog glade afsted, men da vi ankom til den store by kunne jeg ikke forstå at forretningerne gik meget sløjt. Vi bevægede os ned af Strøget med vores barnevogne, men der skete absolut ingen ting, jeg fattede det ikke. Ikke før vi kom ned til Storkespringvandet, der var forsamlet ca. 10 af landevejens mere eller mindre farende svende og sveninder, der var kaffekander overalt, og jeg kunne bedre forstå vores besværligheder med indtjeningen.

De havde været til marked på Amager, om det var Kaninen eller Ullerup kan jeg ikke huske, men Solsorten var en af dem. Jeg kendte hende godt, vi var blevet navngivet og døbt ved siden af hinanden, og jeg havde da lagt mærke til hende, men ikke sådan som jeg gjorde nu. Flokken tog afsted til Lolland, men hun blev hos os. Da de andre var taget afsted, var det muligt at lave en skilling og vi tog tilbage til teltet i Roskilde, og dagen efter med futteren til Lolland. Der var før og efterslukning på Møllestenen i Sakskøbing i forbindelse med markedet.

For at gøre en lang historie kort, så havde jeg jo aftalt at splitte op med Mursejleren, så Solsorten og jeg blev ved med at dele telt.

Jeg havde altid sagt at gå makker med nogen var ligesom at være gift, bortset fra at man ikke fik det sjove med, nu var jeg i en helt ny situation, vi var både makkere og kærester. Det er lidt sværere, da man på en måde har et andet krav på hinanden, men de første år gik det forrygende.

Vi gik landet tyndt, ikke fordi vi ikke havde et sted at være, det havde vi da. Jeg havde fået min nuværende lejlighed i Horsens inden, og hun havde lejet et lille hus på Lolland, men vi kunne ikke lade være.

Vi har været på Bornholm, lidt ved et tilfælde. Vi sov hvor det nye skuespilhus i København ligger nu, der gik Borholmerbåden fra og den larmede, så jeg spurgte hvornår den sejlede. Det kunne jeg godt glemme, sagde hun med det samme. Hun skulle aldrig til Bornholm med barnevogn igen, det havde hun prøvet. For mange bakker!!!! Det havde faktisk slet ikke været i mine tanker før da, men dagen efter fik jeg hende overtalt, i min brandert. Så jeg vågnede op meget tidligt næste morgen, med tømmermænd, i Rønne Havn. Om vi ikke lige kunne vente til købmande åbnede, inden vi gik videre, foreslog jeg med tanke på mine tømmermænd, men nej der var ikke nogen kære mor. Det var mig der ville til Bornholm, så det var bare ud og gå. Jeg slæbte mig afsted. Et par kilometer uden for byen forbarmede hun sig over mig, og vi slog telt op til næste dag, jeg kunne simpelthen ikke mere. Lidt at drikke må vi da have haft med. Vi gik derefter til Allinge og besøgte nogle venner.

På vejen derop lavede vi en brøler af rang, vi var løbet tør for drikkevarer, da vi så et skilt med Vang 1 km. Vi drejede af. Hvad vi ikke anede var den kilometer gik lodret nedad. En vej som såvel Bjarne Riis som Michael Rasmussen vil betænke sig på at tage på cykel. Og så med barnevogn, de kom kun halvvejen ned, så gad vi ikke det mere, men der var en sti igennem skoven mod Allinge. Vi parkerede vognene, tog hundene med, Solsorten havde også hund, mere om hende senere, og så gik vi til Vang, hvor det eneste drikkelige var en slush ice.

På vejen ad stien gennem skoven, kunne jeg ikke forstå at hun ikke var til at drive fremad. "Kom nu afsted" sagde jeg "Købmanden når at lukke inden vi når frem", men hun kunne ikke slæbe barnevognen afsted, det viste sig at bremsen havde sat sig fast, så det var der ikke noget at sige til. Det blev udbedret, med en hammer, og vi nåede købmanden. Aldrig har en kold øl smagt så godt.

Solsorten med flere

Solsorten m. Sidevognen, Pondus og Fru Grå. Foto ? (Lad mig det vide).

Vi var også på sydhavsøerne. Det var en tur fra Lolland over Langeland, Ærø, Sydfyn, Ærø igen og Als. Her var vi til harmonikatræf i Marstal, til Sct. Hans fest hos nogen flinke mennesker i Sønderborg samt en masse andre steder. Vi tog med færger når det var muligt, da Solsorten ikke er nogen varm tilhænger af høje broer.

Vi vandrede naturen omkring Silkeborg søerne tynd, i Skanderborg ville have have Irish Coffee på et lille værtshus. De var desværre udgået for kaffe, men det havde vi da heldigvis på barnevognene. Så havde de ikke puddersukker, det kunne vi også fremskaffe. Flødeskum var også en mangelvare, det fandtes også i oppakningen. Så det var vel meget naturligt at spørge om jeg også skulle have Whisky med ind, men det havde de dog. Vi fik lidt rabat. Vi sov i den forbindelse i en åben kælder under handelsskolen, hvor lyset ufravigeligt tændte hver nat klokken tre, og Lady bed den rare pedel i snørebåndet hver morgen.

Solsorten havde også hund. Dina, en praktfuld blanding af en rotweiler og en labrador. Verdens bedste hund, jeg elsker det dyr. Man kunne kun se rotweileren i hende når hun "smilede", ellers lignede hun en golden retriver. Når det var varmt byttede vi hund på lejerpladserne. Lady og Solsorten kunne ikke få varme nok, så de opholdt sig i solen, mens Dina og jeg sagtens kunne finde skygge. Men det var mors hund og fars hund.

Vi vandrede også Sjælland tyndt, en gang havde vi fået underretning om at der var tre bumser i vagabond uniformer der var ved at ødelægge Helsingør, så vi fik at vide af vores Prins på vejen at vi da bare kunne tage op og se på sagen, så vi startede fra Lolland med at gå nord på. Det tog selvfølgelig sin tid. Da vi nåede Haslev var det blevet jul, og vi havde forpligtelser med Solsortens børnebørn på Lolland, så vognene blev opstaldet hos nogen bekendte og vi tog på juleferie. Da vi kom tilbage efter nytår var der en musefamilie der var flyttet ind i hundemaden, der boede de godt.

Da vi nåede mellem København og Helsingør havde vi en underlig oplevelse. Vi havde provianteret i Aldi om morgenen, og jeg havde bl.a. købt et Ekstra blad, ved middagstid holder vi en kort frokostpause i en vejside, og jeg blader min avis igennem. På midtersiderne er der en stor reportage om en af vores gode venner Mågens beravelse. Ære være hans minde. Vi havde ikke hørt at han var død, så det var lidt af et chok, jeg foreslog at vi tog topsejlene af og holdt et par minutters stilhed, så vi kunne tænke lidt på hvad vi havde oplevet med Mågen. Mens vi stod der, kom der en måge flyvende og sked lige ved siden af barnevognen, om det var en sidste hilsen eller hvad ved jeg ikke, men det var i hvert fald i Mågens ånd.

Da vi endelig nåede Helsingør var den ene af bumserne død, en anden i spjældet og den sidste rejst fra byen, men vi havde da haft en god tur.

Vi havde samlet Ivanhoe op på vejen, og da vi var mellem Helsingør og Hornbæk lavede jeg et godt nummer med dem. Vi sov på en skole og jeg havde været i det lokale center og handle ind, da jeg kom tilbage fortalte jeg at der stod en person uden for Brugsen og delte gratis gammel dansk ud, de for afsted og kunne naturligvis ikke forstå at han ikke var der mere. Det var en god aprilsnar.

Jeg havde generelt en god tid med Solsorten, men vores alkohol forbrug (vi drak brændevin), gjorde ikke vores omgangstone bedre, så vi måtte skilles til sidst. Måske skulle vi havde gjort det noget før. Vi er stadig gode venner, og hun har været min regent på vejen.

solsorten på kongestenen

Solsorten på kongestenen ved kroning på Egeskov marked. Foto Michael Bager Fyns Amts Avis ©.

Jeg har naturligvis også fulgtes med andre det fortæller jeg om under De løse.