Menu

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Susanne

 

Også en makker.

Susanne i Herning

Susanne i lejren/parkeringspladsen til Viborg marked. Foto: Spøjsen.

Folk der kender mig vil sige at jeg er nødt til at omtale Susanne her også. Susanne har aldrig været vagabond, men hun var lige godt en del af mit liv i flere år.

Jeg mødte Susanne ved et tilfælde, hun var flyttet ind i samme bebyggelse hvor Sidevognens mor Irene bor. Sidevognen og jeg havde holdt Nytår hos Irene, og nu var det blevet sommer og vi var tilbage i området, hvor vi havde lejr på De små fisk i Sejs lidt uden for Silkeborg. De små fisk er et rekreativt område, hvor det er "tilladt" at campere, og det havde vi gjort i nogen dage. Vi havde ved nytårstid lovet Irene, Svir'mor som jeg kalder hende, at tage hende med på marked. Det var der i området og vi afhentede hende inde i byen, hvor der var jazz på torvet. Det var en lørdag. Susanne var med men hun gjorde ikke det store indtryk på mig.

Irene blev påvirket af solen og alkoholen på markedet, så Sidevognen og jeg fulgte hende hjem til Kragelund, der blev vi et par dage. Lige ind til jeg blev ringet op af nogen bekendte fra De små fisk, der fortalte at vores telt var blevet brændt af. Politiet ville gerne tale med os. Susanne tilbød da at køre os til Politiet og ud at hente de sørgelige rester.

Sidevognen og Spøjsen

Susanne har lige afhentet vores ting. Foto: Susanne.

Det var ikke så længe siden hun var flyttet ind, så et par dage senere havde hun en opgave med at få skruer ud af en væg, hvis vi ville hjælpe hende, ville hun give middag.

Hvorfor jeg skulle med ud at handle og hjælpe med at lave mad, forstod jeg først senere, men maden var udemærket, og for at gøre en lang historie kort så blev vi kærester. Hun var for nyligt blevet skilt fra sin mand i næsten 30 år.

Susanne havde levet et liv jeg slet ikke kendte til. Hun kom fra Funder hvor hendes familie havde et dambrug, et fag hun var udlært indenfor, og som hun hadede. Hun havde mødt sin mand Erik i Iran hvor hendes far drev et dambrug inden revolutionen. Erik var teknisk direktør i Carlsberg. De blev gift og flyttede til Afrika og senere til Kuala Lumburg, inden turen gik til Mönchen Gladbach i Tyskland.

I alle de år havde hun været direktørfrue og hun havde ikke altid høje tanker om det miljø. Hun havde bl.a spillet golf, taget flycertifikat og været representativ. Alt imens hun udviklede en imponerende tørst. Hun lagde ikke skjul på at hun var alkoholiker, det var jo noget jeg kendte til. Hun rørte ikke en dråbe når der skulle køres bil, men når den var stillet tog hun fat. Vi kørte ikke om aftenen.

Hun talte flydende engelsk og tysk, så vi kommunikerede på flere sprog. Hun var god til at lave mad, så der kunne vi også dele interesser. Hun havde desuden et gaskomfur, så det var jo pragtfuldt.

Vi elskede at have gæster, så der blev lavet jule og nytårsmad, ligesom Weber grillen sjældent stod stille om sommeren, til tider også om vinteren. Jeg var køkkenchefen.

Susanne i haven

Susannes ynglingsbillede af hende selv. Foto: Spøjsen.

Hun ville også gerne lære noget om min tilværelse, så hun tog gerne med på markeder og var sammen med vagabonder, ligesom de kom tit i vores hjem. Vi blev gøglergift på Langeskov marked i 2006. Se billederne her. Der var også plads til at jeg kunne tage på tur ind imellem.

Jeg lokkede hende endda til at bo i telt i november måded i forbindelse med en indkøbstur til Tyskland. Camping livet kendte hun ikke noget til, men vi var på flere ture. Til vesterhavet ved Ringkøbing da vi købte ny bil, en VW Transporter, og til Skagen bl.a. Bilen gav hende landevejsnavnet Transporteren.

Transporteren

Transporteren i Thisted med Pip og Troldmanden. Foto: Spøjsen.

Hun havde hunden Satu da jeg mødte hende. En dejlig blanding af labrador og schæfer. Men da jeg konfiskerede en lille gravhund Penny fra nogen bekendte der ikke var god til den, blev den hurtigt hendes hund. Egernet kaldte vi den grundet størelse og farve.

Susanne og Egernet

Susanne og Egernet. Foto: Spøjsen.

Satu

Satu. Foto: Spøjsen

Jeg var meget glad for hende og havde en god tid sammen med hende, med nogen små udflugter med min cykel ind i mellem.

Desværre fik Susanne kræft i spiserøret, en kamp hun ikke klarede. Vi var ikke sammen til det sidste, det ønskede hun ikke, hun mente ikke at min livsstil harmonerede med hendes sygdom, hvad jeg var meget ked af. Vi havde købt en autocamper som det var planen at vi ville have været ud og se Danmark i, men det kunne helbredet ikke klare. Hun er begravet på Funder kirkegård.