Velkommen

Velkommen til min side på nettet. Jeg hedder Spøjsen på de danske landeveje, og vil her på siden fortælle om mit liv på vejen.

Min tid som aktiv vagabond er desværre forbi, da bentøjet ikke rigtigt vil mere, men hjertet er stadig derude.

Vær fri til at kommentere alt et du lyster, og jeg besvarer gerne spørgsmål.

Marts 2014
Spøjsen

Nyhedsbrev
Vagabondvennernes Nyhedsbrev
* = Obligatorisk felt

Makkere

Når man møder vagabonder, er det tit to og to. Vi følges ad. Det skyldes mange ting. Min hund og min cykel har hørt alle mine historier før. Sagt på en anden måde, det er rarest at følges ad, ellers er det muligt at man til tider føler sig noget ensom.

Når man er på landevejen er man en outsider, man taler med mange mennesker i løbet af en dag, men der er ikke ret mange der virkelig forstår hvilket liv vi lever. Det er ikke sådan at de ikke er rare, det er de fleste vi møder, men man skal starte forfra med at forklare hvordan og hvorfor vi lever som vi gør. Misforstå mig ikke, det gør jeg gerne, men det er rart at følges med et menneske hvor det ikke er nødvendigt at forklare noget som helst, fordi vedkommende selv tænker på samme måde. Man må ikke overse at vi sover ude eller i telt, så det er i høj grad også et spørgsmål om tryghed.

 

Solsorten og mig på Als. Foto: Jyske Vestkysten ©

Solsorten og mig på Als. Foto: Jyske Vestkysten ©

Når man følges ad på den måde, er der nogen regler som vi følger, Vi har f.eks som regel fælles økonomi. Jeg plejer at sige at det er lige som at være gift, bortset fra at man ikke får alt det sjove med (med mindre man er kæreste med makkeren).

Der sker det, at man møder en man har lyst til at føges med, man kan evt aftale at gøre det senere, og så slår man følge. Hvadvej man går er i og for sig ligegyldigt. Vi går sammen ud af byen, bor sammen, spiser sammen, sover det sammen sted, tjener penge sammen, drikker sammen, går på værtshus o.s.v. de penge der laves er til deling. Vi kalder det at dele kaffekande, det betyder at de penge vi tjener sammen er fælles, evt indtægt fra det offentlige er privat indtægt. Har man så lyst til at bruge penge til et eller andet, så tager man fra kanden hvad man skal bruge, og der er som regel ikke milimeterdemokrati, det er frihed under ansvar.

Hvis man så bliver uvenner, får lyst til at følges med en anden eller der sker noget andet så deles der kaffekande, det vil sige at pengene der er i fælleskassen bliver delt lige over efter hvor mange vi er.

Når vi går makkere er vi kolleger, på marked er vi konkurenter, ikke blandt makkere men med de andre.

Et makkerskab kan vare kort eller lang tid. Jeg har gået makker med nogen i årevis og med andre i få dage, kemien skal passe.

Makkerskabet er grundlaget for din tilværelse på vejen, og af alle de ovenstående grunde, må du kunne stole på din makker, er det ikke tilfældet, så er det væk fra vedkommende. Tager nogen uretmæssigt penge op af kaffekanden, eller glemmer at lægge nogen de har tjent i den, så kaldes det “Franske lommer”, der er ikke noget rart predikat at få hæftet på sig. Hvis der er en der har gået makker med en vagabond siger at vedkommende har “Franske lommer” så vil alle andre vagabonder se skævt til pågældende.

Dette var for det meste genbrug fra min anden side landevejsridder.dk.

Jeg vil på de næste sider fortælle om mine makkere gennem tiden.

Kommentar