Velkommen

Velkommen til min side på nettet. Jeg hedder Spøjsen på de danske landeveje, og vil her på siden fortælle om mit liv på vejen.

Min tid som aktiv vagabond er desværre forbi, da bentøjet ikke rigtigt vil mere, men hjertet er stadig derude.

Vær fri til at kommentere alt et du lyster, og jeg besvarer gerne spørgsmål.

Marts 2014
Spøjsen

Nyhedsbrev
Vagabondvennernes Nyhedsbrev
* = Obligatorisk felt

Hvem er jeg

Mit CV

Mit navn er Jan Jensen og mit navn er Spøjsen, forklaring følger.

Jeg er født i 1954 i Næstved, og jeg har to store børn.

Jeg har bestået HF eksamen som voksen, og har arbejdet med så forskellige ting som: Tjener, Roadie, Kok, Specialarbejder i jernindustrien, Vagt, Web-designer m.m.

Siden 1999 har jeg været Vagabond. På landevejen har jeg for det meste ernæret mig som skærslibber. De seneste år har jeg befundet mig meget inde, da mine ben ikke helt vil som jeg vil.

Spøjsen er mit navn på landevejen.

Til 2008 var jeg gøglerviet med Susanne, hun blev desværre syg af cancer i 2007 og døde sidst i 2008. Æret være hendes minde.

Jeg bor i Horsens, et sted hvor der bor mange ligesindede.

Jeg interesserer mig for sport (mest fodbold), EDB, gastronomi samt at holde mig orienteret om hvad der sker i verden.

Siden her er lavet dels af interesse for computere dels fordi jeg gerne vil fortælle lidt om mit liv på landevejen. Jeg er klar over at der sikkert er nogen der vil synes at det er underligt at en vagabond laver sådan noget, men jeg har mulighederne så hvorfor ikke?

Jeg besvarer gerne spørgsmål.

 

_MG_4561

Ved computeren. Foto Søren Staal. ©

Kommentar