Spøjsens blog som app.
Den tekniske udvikling løber stærkt
Jeg tester lige nu min blog som en Android app.
Smartphones bliver en større del af vores netvaner, så jeg bliver også nød til at følge med.
Pt. er den under udvikling,, men allerede nu er min blog læsevenlig på såvel Android, Blackberry og Iphone enheder.
Næste stop bliver at oversætte spoejsen.dk og landevejsridder.dk til telefon venlige sider, det kommer.
Dette er skrevet og sendt fra min Experia Arc.
Ny regering
De radikale tilbage på plads
Jeg fik ikke stemt ved dette valg, jeg var desværre indlagt på Horsens sygehus, men en jeg lå på stue med kunne heller ikke stemme, og han er venstre mand så det går lige op.
Nu til den nye regering. Helle og Villy fik ikke det valg de havde ønsket, hvilket satte de radikale i en central position. De formåede at udnytte dette, dygtigt gjort af Vestager, der har kunnet spille kostbar. Det har været afgørende for helle og Villy at få Margrethe med i regeringen, og det har hun taget sig godt betalt.
Margrethe lavede en aftale med blå blok om efterløn og pensioner, det gav hende de stemmer hun havde brug for til at stå styrket i den “røde” blok, styrket nok til at hun kan stå fast på en stram økonomisk politik.
Jeg tror så men ikke at Socialdemokraterne og SF er så kede af at få tilbagetræknings reformen forærende uden at få snavsede fingre, det betyder at de ikke behøver at konkretisere en tåget politik om 12 minutter og tre parts forhandlinger. Nu får de finansieret en del af deres politik af oppositionen og de radikale.
Et andet sted hvor den nye regering forsøger at skaffe penge er ved at indføre afgifter på fed mad, sukker, tobak og spiritus. Det er en politik der i høj grad vender den tunge ende ned ad, det er de lavtlønnede og kort uddannede befolkningsgrupper der kommer til at betale disse afgifter, og jeg spår at det ikke kommer til at betyde det helt store for folkesundheden.
Folk der har fulgt med i min blog kender mine synspunkter om formynderstaten. Jeg kan blive rædsomt ophidset over at der er nogen der tillader sig at fortælle mig hvordan jeg skal leve. Jeg er klar over at jeg er i alle risikogrupper, jeg er overvægtig og elsker fed mad, jeg er ryger og jeg indtager alkohol i store mængder med jævne mellemrum.
Jeg ved godt at det ikke fremmer min sundhed at jeg har disse laster, men der er ikke nogen der siger at et rigt liv nødvendigvis behøver at være et langt liv. Jeg kunne ikke tænke mig at være en kernesund 95 årig der kunne tænke tilbage på en tilværelse hvor jeg ikke havde levet.
Jeg tror også at den nye regering får sig en overraskelse når de ser provenuet på deres afgiftsforhøjelser på tobak og spiritus, jeg tror at en væsentlig del af disse penge bliver lagt i diverse grænsekiosker. Jeg har set hvor langt op i jylland det er muligt at skaffe Slots pilsner og rulletobak, og det gavner i hvert fald ikke CO2 udslippet.
Enhedslisten fik et kanonvalg, mange af SFs vælgere ser ud til at være hoppet til venstre, og jeg er svært bange for at det kommer til at gå hårdt ud over SF i den kommende tid, det slider hårdt på et parti at være den lille i en regering, se bare på Konservative, så jeg tror det kommer til at gøre ondt at ændre SF til Socialdemokraterne Light, men det ville glæde Aksel Larsen. Ole Sohn får travl med at være indpisker med Villy som Udenrigsminister.
Jeg kan næsten høre nogen spørge: “Er der da ikke noget han er tilfreds med?”. Jo at Pia Kjærsgaard og hendes islamofobiske parti bliver parkeret uden for indflydelse, jeg er også tilfreds med at det ser ud til at der bliver fokuseret på uddannelse.
Vi må håbe at regeringen vil sætte gang i en grøn udvikling af samfundet, og at der vil blive lettet lidt på trykket på kommunerne, at Margrethe Vestager er blevet såvel Finans- som Indenrigsminister taler dog herimod. En modernisering af vores skoler må dog komme på tale på en aller anden måde, det kan også lette beskæftigelsen i byggeriet.
Men alt i alt velkommen til den nye regering, det var på tide.
Hurra på banen igen.
Ny kan jeg fotografere igen.
Jeg havde mistet mit kamera, med hjælp af en langfingret person i København.
Denne peson stjal samtidig mit topsejl og mit slibegrej. Jeg vil derfor advare om at der kan rende en eller anden personage rundt i den store by og kalde sig Spøjsen. Det er ikke mig.
Nun til de gode nyheder. Jeg har fået anskaffet mig et nyt Nikon D5000. Så nu kan jeg få taget nogle billeder igen.



